I en familie kan det være fint at have nogle interne relationer, hvor der bliver dyrket en hobby sammen. Det kan være givende for et forhold, far og søn imellem, at tage på ture sammen og dyrke den stemning, der opstår.
Læs med og få inspiration til, hvilke aktiviteter, du kan lave med din søn.
Mød din søn i hans spæde teenageår
Især når din søn indtræder sine teenageår, kan det som forældre være en smule uhåndgribeligt.
Mange ting forandrer sig, din søn ændrer syn og begynder stille at smage på alt det, voksenlivet indebærer. Men i stedet for at være den bedrevidende rådgiver, er det vigtigt, at du møder din søn på det stadie, han befinder sig i.
Sæt dig i øjenhøjde og foreslå at tage på ture sammen, som han er med til at bestemme. På den måde bibeholder I den gode relation i en tid, hvor udviklingen er på sit højeste.
Det kan nemlig være nogle svære år, så derfor er det især vigtigt at have en far, der er der og viser forståelse.
Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvilke aktiviteter, der falder i ens smag, men det handler i bund og grund om nærværet, der optræder, og måske i virkeligheden ikke så meget om det, I vælger at foretage jer.
Tag på roadtrip
En god måde at komme tæt ind på livet af det, der rør sig her og nu, men også alt det, der ligger forud, er at sætte jer ind i bilen – med eller uden destination – og køre. Dette er en oplagt mulighed for at få snakket, netop fordi I har tiden, jer to, til bare at være til stede.
Dette kan være en øjenåbner, fordi man måske ikke normalt tager sig tiden midt i alle hverdagens praktiske gøremål. Dagligdagen kan nemlig hurtigt gå op i de mere overfladiske emner såsom madlavning, lektier, arbejde og skole.
Så det er vigtigt at sætte tid af i kalenderen en gang imellem til sådanne ture. Det er heller ikke altid i den alder, at man frivilligt åbner sig op om kærestesorger og uvenskaber, så det kan være godt at blive indsat i et rum, der leder op til disse snakke.
En sjov aktivitet løsner stemningen
Hvis du har brug for at lave noget helt anderledes med din søn, end hvad I normalt er vant til, kan du passende invitere ham på en dag i underholdningens tegn.
Der er mange måder at få indfriet dette på. Det kunne fx være en tur ud på bowlingbanen, eller I kunne vælge en sjov aktivitet som paintball eller lasergame.
Hvad disse ting har til fælles er den mere løse måde, hvorpå I tilbringer tid sammen. Selvom det kan være nok så relevant og givende at have tiden og pladsen til at tage de dybe snakke op, kan det give lige så meget blot at lave noget sjovt sammen.
Det kan også være et behov for din søn at bruge tid sammen uden at blive konfronteret med alle stadierne, der hører med til den alder.