Beskyt familiens nye bil mod rust

Har du investeret i en fin brugt eller fabriksny bil, og ønsker du at komme helskindet gennem vinteren, så er en gang rustbeskyttelse det oplagte valg.

Rustbeskyttelse er kort sagt et must i det danske vejr, og det vil stort set altid være en investering, der hurtigt vil tjene sig hjem gennem et mindre værditab af din bil – uanset om den er fabriksny eller brugt.

Overvejer du at få undervognsbehandlet din bil, så læs med i vores artikel nedenfor. Ønsker du at indhente et tilbud på rustbeskyttelse med det samme, så klik på linket her.

Er der forskel på rustbeskyttelse og undervognsbehandling?

Nej, det er der faktisk ikke. Med undervognsbehandling menes blot den forebyggende behandling og med rustbeskyttelse behandling af rust, der allerede har fået fat.

Den danske vinter er langt fra en ung blond pige

Det danske vejr er kort sagt noget af det værste, du kan udsætte din bil for. En høj luftfugtighed kombineret med skiftende temperaturer og køreture i salt og kemi…

Det er noget, som ingen bil vil takke dig for – og så er det den perfekte grobund for rust. Af samme grund er det et must at behandle både nye og brugte biler mod rust, inden vinteren kommer.

Også nye biler har godt af rustbeskyttelse

Med ovenstående i mente kan man så undre sig over, hvorfor en ny bil ikke rustbeskyttes fra fabrikken, og ved første overvejelse virker det da også underligt.

Men nu er vi heroppe i den høje nord jo ikke nogen bil-producerende nation, og man skal altså kun lige syd for grænsen og et stykke ned i Tyskland, inden vejrforholdene er mere gunstige end herhjemme.

En god investering i den nye familiebil

En ny bil er en investering i både kørekomfort, sikkerhed og brændstofforbrug. Den gør det både behageligt og sikkert at transportere familien fra A til B, og så er det en dejlig følelse at vide, at du er den første, der kører i bilen.

Men selvom det er fantastisk at køre i en helt ny bil, så vil værditabet være betydeligt større ved en ny bil frem for en god brugt bil. Af samme årsag vil de fleste mennesker nok være ekstra omhyggelige og værne om deres investering.

Husk følgende, når du rustbeskytter en helt ny bil

Når du vælger at rustbeskytte din fabriksnye bil, så er det en god ide at være omhyggelig og få de store plastplader afmonteret, inden rustbeskyttelsen igangsættes.

Plastpladerne i nye biler udgør nemlig i mange tilfælde en uheldig grobund for rust, og som regel vil du først opdage rusten, når det er for sent, og den har fået fat.

Det anbefales derfor at afmontere og få rustbehandlet under pladerne også. Få et tilbud på undervognsbehandling her.