Hurtigere madlavning med det rigtige køkkenudstyr

Jo mindre tid du skal bruge i køkkenet, jo mere tid får du til at være en god og nærværende familiefar. De ting, der kan effektiviseres blandt de daglige gøremål, er derfor værd at ændre på.

Her får du 3 gode tips til din madlavning, som minimerer arbejdstiden og samtidig sænker et eventuelt irritationsniveau, så dagens aftensmad ikke dræner dig for energi. Dermed kan alle efterfølgende sætte sig glade til bords.

Vælg et godt skærebræt sæt

Uanset om familien foretrækker det grønne køkken, eller er vilde med masser af kød, skal der ofte snittes og skæres en masse. Det kræver gode knive, men også et godt skærebræt.

Et skærebræt der ikke har en jævn overflade at skære på, ligger skævt på bordet eller glider rundt gør arbejdet besværligt. Samtidig er der også større risiko, for at du kommer til skade. Vælg derfor et skærebræt af høj kvalitet og gerne et skærebræt sæt i træ. Så har du et skærebræt til hvert formål og får samtidig spækbrætter, der holder formen i årevis.

Sørger du samtidig for korrekt knivopbevaring holder dine knive sig også skarpe, hvormed snittearbejdet bliver endnu nemmere.

Brug køkkenmaskiner når du kan

Det kan være fristende at vælge en masse køkkenmaskiner fra, fordi de optager plads i køkkenskabet. De er dog guld værd i den daglige madlavning. Det ér nemlig bare hurtigere at hakke løg eller nødder med en minihakker – eller lade røremaskinen ælte gærdejen i stedet for at skulle bruge tid og armkræfter på det.

Vandet til pasta, ris og lignende kommer desuden hurtigere i kog, hvis du koger det op i elkedlen og derefter sætter det på komfurblusset. Faktisk kan du alene her spare omkring 10 minutters arbejdstid.

Anvend opbevaringsbøtter til food prepping

Med bøtter i glas eller plastik, der kan sættes i både fryser og køleskab, kan du give dig i kast med food prepping – eller på godt dansk: Måltidsforberedelse.

Skal I bruge snittet kål to dage i streg? Så snit hele kålen den første dag og gem halvdelen til dagen efter og spar tid den efterfølgende dag.

Du kan også kaste et blik på ugens madplan og se, om der er food prepping du kan udføre om søndagen, hvor du har masser af tid. For eksempel kan der sagtens snittes grøntsager til børnenes madpakker til hele ugen, hvis blot de opbevares på køl i en lufttæt beholder.

Der er også flere forskellige typer koldhævet brød, hvis dej du kan røre om søndagen og bage af portionsvist i dagene, der følger. Så skal du blot sætte boller eller flutes på en bageplade med en ske. Derefter har I friskbagt brød til lasagnen eller suppen.

Skriv en kommentar