Det er vigtigt at få en god nattesøvn, men hvad nu hvis man snorker. Snorken kommer fra halsen og skyldes luft der passerer afslappet halsvæv, der får hele halsvæggen til at vibrere. Problemet kan være kronisk, men alle snorker nu og da. Herunder finder du information om hvad der skyldes snorken, og hvad du kan gøre ved det, hvis det belemrer dig, eller dine nærmeste.
Snorkesymptomer
Hæshed, ondt i halsen, hovedpine om morgenen, koncentrationsbesvær, ualmindelig træthed, pause i vejrtrækningen mens man sover (søvnapnø), højt blodtryk, brystsmerte eller at du vækker din samlever med din snorken.
Søvnapnø
Søvnapnø er når du i søvne holder en pause, eller stopper og starter, vejrtrækningen. Altså en længere pause. Det er ikke sundt for ilttilførslen til hele kroppen, og kan have alvorlige helbredsfølger. Hvis man vågner og gisper efter vejret, eller vågner med et host, kan det være tegn på søvnapnø. Ubehandlet søvnapnø kan føre til hjerteproblemer og depression. Der er forskellige behandlinger for søvnapnø inklusive en CPAP-maskine. Dette er en maskine der tilfører dig positivt lufttryk, gennem en maske, og derved holder luftvejene åbne. Maskinen skubber selv luft ind, hvis du pludseligt holder pause med vejrtrækningen. Søvnapnø er arveligt.
Skæv næseskillevæg
En skæv næseskillevæg kan enten være noget man er født med, eller det kan komme som resultat efter f.eks. en brækket næse. Når næseskillevæggen ikke er placeret centralt eller i midten, betyder det at det kan give dig vejrtrækningsproblemer og snorken. Generelt hvis en skæv næseskillevæg ikke generer, så behøver man ikke få gjort noget ved det, men hvis det giver nogle gener, så kan man få foretaget operation for skæv næseskillevæg. Dette er en lille operation, hvor man forbedrer luftpassagen gennem næsen. Operationen foretages gennem næseborene, så der kommer ingen ar.
Andre årsager til snorken
Mænd har større risici for at have snorkeproblemer Snorken kan også være værre hvis du er overvægtig, hvis du drikker alkoholiske drikke eller er ryger. Dvs. at du kan hjælpe symptomerne med at tabe dig, drikke alkohol i moderation og stoppe med at ryge. Derudover kan du også kigge på din søvnstilling når du sover. Husk det er ikke sundt at bruge for mange hovedpuder, da både nakken kommer under belastning og dine luftveje kommer under tryk. Hvis man har tendens til allergiske reaktioner eller f.eks. høfeber hvor slimhinderne hæver og bliver irriterede, kan dette også påvirke at man snorker. Fornuftig behandling af allergierne hjælper selvfølgelig også her.